41 + 4

tenor

/PREGGO UPDATE Jeg forestiller mig egentlig, at I er ved at være godt trætte af mig og mine gravid-updates, men det eneste jeg har i tankerne i de her dage er hvornår jeg føder, så derfor virker det på sin vis fjollet for mig at blogge om andet end det. Status er, at vi troede i dag var dagen… Jeg havde derfor mentalt fået sat mig godt op til det, og har flere gange fået de der spændings-sus i maven velvidende at NU sker det lige om lidt. Vi mødte inde på Riget til aftalt tid kl.08.40 i morges. Her skulle der køres en CTG strimmel og efterfølgende var planen at mit vand skulle tages og vi ville få en stue på fødegangen. Efter vandet er taget må der ikke gå mere end 24 timer til baby er ude i frygt for infektioner, så derfor vidste jeg (troede jeg) at jeg, da vi mødte ind i morges ville have ham i hænderne indenfor de næste 24 timer.

Desværre måtte vi gå skuffet derfra efter jordmoderen havde kørt CTG strimmel og selvfølgelig havde tjekket alt var ok med baby. Hun fortalte os nemlig, at det altså ikke blev i dag alligevel. Der var for travlt på fødegangen, så fordi jeg ikke var en haste-haste, så blev jeg forståeligt nok nedprioriteret. Med mine 11 dage over tid kan jeg dog godt mærke at jeg ikke håber der går mange dage, og selvom vi har fået en ny tid i morgen, så tør jeg snart ikke håbe på det sker denne gang.. én ting er dog sikkert og det er at vi aldrig har været tættere på end vi er lige nu.. *indsæt selv optimistisk smiley*

DEN ‘SØDE’ VENTETID

img_5844Så blev det sørme torsdag og stadig ingen baby endnu. Selvom folk siger vi skal nyde det og sove så meget vi kan, er jeg altså begyndt at blive lige lovlig rastløs her på 8 dagen. Hver aften når jeg går i seng tager jeg mig selv i at tænke, at i nat der sker det! Alligevel er jeg vågnet op lidt skuffet hver dag de sidste, ja 8 dage og har egentlig endelig indset at det nok først bliver i næste uge ved igangsættelse at han kommer til verden. Ved godt det er lidt fjollet at læne sig så meget op af ens terminsdato, men det er trods alt alligevel den dato som er blevet godt og vel printet ind i hovedet siden allerførste lægekonsultation for 9 måneder siden. Hvis der er nogle der har nogle gode ideer til hvad jeg skal foretage mig, som ikke er alt for krævende, så råb lige højt okay? <3

MONDAYS HOT LIST

mondayshot

elephant LOEWE skirt H&M shoes ZARA bag J.W. ANDERSON knit UNIQLO x J.W.ANDERSON

Med stadig ingen baby på vej skal I selvfølgelig ikke snydes for mandagens hot-list. Selvom vi er midt i juli måned, så er jeg efterhånden begyndt at kigge på alle efterårets fine varer som begynder at dukke frem i butikkerne og online. Der er især tre tendenser jeg tror på, og som jeg formentlig vil købe mig fattig i.

Det gælder den røde farve, prikker og 70’er tern!

STATUS: GRINER OG GRÆDER LIDT I DISSE DAGE

img_5775

Billede fra i går hvor jeg var 40 + 3 ( 3 dage over tid) og stadig havde et lille smil at give af..

Hej søde læsere <3 Tænkte jeg lige ville tjekke ind på domænet, for nej, jeg har nemlig IKKE født endnu. De sidste par dage har været ret hårde psykisk, da jeg virkelig havde sat mig op til at føde lige omkring min termin. Jeg har dog nu lært at man ikke selv kan styre slagets gang for en fødsel og selv ikke trapper, ananas og hvad ved jeg kan gøre jobbet for dig. Jeg var ellers til jordemoder i fredags hvor jeg fik at vide at min livmoderhals var helt væk, at jeg var modnet godt og var 2 cm åben og hun kunne sørme også mærke hovedet på den “lille” reje. I den forbindelse lavede hun også en hindeløsning på mig, hvilket gav gode jag resten af dagen. Halleluja, jeg var totalt i hopla og tænkte nu sker det nok snart. Men nej, det nu to dage siden og jeg har stadig ikke set skyggen af regelmæssige veer. Som I nok kan forstå, så sidder hormonerne helt ude på tøjet i de her dage og jeg er ved at være en tikkende (og rastløs) hormonbombe fanget i sin egen krop og som snart ikke har flere huslige projekter at gå i gang med. Jeg kan til gengæld fortælle jer, at jeg har formået at rense ristene til emhætten, endevendt og re-placeret tingene i alle skuffer og skabe vi har, håndvasket tøjdyr, kogt sutter og omrokeret møbler i stuen et par gange eller ti her inden for de sidste to døgn.

Hvis der ikke sker noget inden på søndag, så har jeg fået en tid til igangsættelse, men jeg håber virkelig at han snart har lyst til at hilse på alle dem der venter spændt på at møde ham (især hans mor & far), omend jeg godt kan forstå hvis han også syntes der er trygt og rart i hans lille hule. Han har trods alt boet der i 9 måneder..

40 + 1

img_5698

Det er ikke meget jeg er ude i den store verden i de her dage, men i dag fik vi dog lige taget os en lille tur i Frederiksberg centret + forbi min yndlings babyshop Purebaby som også ligger på Frederiksberg. Jeg har efterhånden opgivet alt om at have pænt tøj på og gøre noget ud af mig selv. Alt mit tøj strammer og spilder alligevel konstant ned på maven sådan som den stikker godt ud i landskabet. Ydermere er jeg også de sidste par dage blevet den heldige ejer at vand i kroppen, og især mine hænder og fødder er helt tossede og dunker som bare fanden. Send gerne lidt vestøv i min retning kære læsere, så skal jeg nok lade være at brokke mig mere ;-) Måske jeg også lige kigger ind forbi i morgen, men vil det være forkert at sige at jeg inderst inde håber at jeg ikke gør :-D Vi får se…